Degnemosegaard vinlaug

I Ferslev ligger vingården Degnemosegaard. Kommer man nordfra ligger indkørslen til gården umiddelbart før kirken på venstre hånd. Vingården blev grundlagt i 2002 da ægteparret Kirsten og Gorm Poulsen påbegyndte udplantningen af vinstokke på gårdens arealer, der udover marker også rummer skov, eng og søland. I dag dækker vinstokkene ca. en tredje del af gårdens arealer. I 2008 gav de 4500 vinstokke, 5700 kilo druer, svarende til 6300 flasker. Der produceres både rød-, hvid- og rosévin, med hovedvægten på de hvide vine. Vinene sælges fra gårdens egen gårdbutik og fra udvalgte butikker i Hovedstadsområdet. Ud over gårdens egne vine forhandles der et udvalg af tyske vine. Druesorterne, der anvendes i gårdens produktion, er de røde Rondo, Regent og Leon Millot, og de grønne Orion, Ortega, Phønix, Solaris og Zalas Perle. Solaris er dominerende i de hvide vine og Rondo i de røde.

Gårdens arealer er åben for besøgende, og man kan gå en tur blandt vinmarkerne, slå sig ned og nyde den medbragte mad i den smukke natur. Ønsker man at smage vinen, kan man sidde inde i den ombyggede stald eller udendørs under en pergola og føle sig hensat til sydligere himmelstrøg.

Degnemosegaard arrangerer vinsmagninger og andre arrangementer for grupper,

I 2008 blev der oprettet et vinlaug som senere blev omdannet til et aktieselskab, Degnemosegaard Vinlaug A/S.

Find på kort                                                                          Link til Degnemosegaard                                                    Online salg af vinen

 


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>