Skuldelev kirke

Skuldelev Kirke

Kirken ligger højt på en bakkekam i byen, tilbagetrukket fra hovedgaden og kan være svær at få øje på.

Historie: Den oprindelige romanske del af kirken stammer fra 1100-tallet og består af skib med apsis. I 1400-tallet forlængede man kirkeskibet og i begyndelsen af 1500-tallet opførte man tårnet, og herved blev kirkerummet faktisk fordoblet.

Kalkmalerier: Kirken er flot dekoreret med kalkmalerier. De stammer fra 1425 og blev afdækkede i 1937, men der er flere, der stadig befinder sig bag kalken. De fleste er plante- og bånddekorationer, men der er også enkelte motiver med handling.

Skuldelev Kirke, Hornsherred, Kalkmaleri, livets hjul

 

Over døren ses lykkehjulet:

Tre af de oprindeligt fire figurer ses endnu, kongen på vej op, ved magten og sidst på vej ned igen. Den sidste hvor han skulle ligge under hjulet mangler.Ved de to første figurer findes den latinske indskrift: ”jeg vil regere” og ”jeg regerer”.

 

 

 

Skuldelev kirke Hornsherred, kalkmaleri

Et andet maleri forestiller to djævle, der kæmper, den ene med kongekrone! De har forskellige våben, den ene en armbrøst, den anden måske en hellebard. Den ene har desuden hanefødder og den anden hundeører. I øvrigt er der mange mestertegn i hvælvingerne. Disse tegn var signaturen fra maleren, mesteren eller måske giveren af udsmykningen.

 

 

 

 

Andre seværdigheder: Kirkens apsis er blevet renset og fremstår nu i rå frådsten. Når lyset skinner ind gennem vinduerne er der et fantastisk spil i disse sten.

Skuldelev kirke, Hornsherred

Over alteret, som også er af frådsten hænger et helt enkelt kors. Et tidlige kors med Kristusfigur befinder sig nu på Nationalmuseet i middelalderudstillingen. Det har sandsynligvis hængt i den oprindelige romanske kirke. Den senere altertavle hænger nu bagest i kirken. Den er malet i 1835 af hustruen til kirkens ejer efter en anden altertavle.

 

 

Nogle gavle fra tidligere herskabsstole er placeret på bænkene tættest ved koret. På gavlene ses navnene.

 

 

Prædikestolen er fra roskildesnedkeren Brix Mechgel fra 1620érne og fint træskærerarbejde. En sjov detalje er fandens oldemor, der skubber folk ned i helvede.

 

Der er en sjov historie forbundet med kirkeklokken. Inskriptionen fortæller, at den er støbt i Skåne til Vestby kirke i 1608. I Vestby finder man en klokke, der er støbt til Skuldelev. De to klokker er altså forbyttet.

Ved Våbenhuset ses en mindeplade over en fællesgrav fra middelalderen. Her er over 100 soldater begravet. Det har ikke været muligt at datere fundet og altså heller ikke finde ud af, hvilket slag, de er døde i. Der har været utallige slag på fjord som på land pga. middelalderens Kongegård, der lå i Roskilde.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>