Kyndby kirke

Kynnby kirkeKyndby kirke ligger næsten skjult af huse, men et skilt viser vej.

Historie: Det ældste af kirken er fra begyndelsen af 1100-tallet, opført af frådsten i romansk stil. Ligesom de fleste andre kirker fra den tid blev den i 1400-tallet forlænget, og forsynet med krydshvælv. I 1500-tallet blev koret bygget til.

Kirken stod uden tårn, men med et separat klokketårn i bindingsværk ved vestenden. Det faldt sammen i 1730 under den kraftige klokkeringning ved Frederik d. 4.s død. Der var oprindelig et våbenhus ved syddøren, der hvor det nuværende tårn (1876) er. Over koret var en tagrytter.

Kyndby kirke har gennem mange århundrede hørt under Svanholm gods.

Seværdigheder: De ældste kalkmalerier i kirken er fra sidst i 1100-tallet, og man mener, at det er Jørlundemaleren, der har malet dem. Nogle af dem blev dækket i forbindelse med opførelsen af krydshvælvet, og derfor findes nogle af dem også oven over hvælvet. Der findes endvidere kalkmalerier i form af en dekorativ bort fra midten af 1400-tallet.

Korbuekrucifikset stammer fra ca. 1275.

Døbefonten er fra ca. 1600, den er af sandsten og reliefferne viser scener fra Jesus liv.

Prædikestolen er fra 1645 ligesom enkelte af de oprindelige herskabsbænke.

Altertavlens maleri er fra 1862,og er af samme kunstner som Krogstrup kirkes altertavle, C. Schleisner.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>