Gershøj Kirke

Gershøj, Sankt Laurentii KirkeGershøj Kirke ligger  smukt ved Roskilde fjord.

Historie: Den ældste del af kirken, kirkeskib og kor, stammer fra romansk periode, 1100-tallet. Sidst i 1300-tallet blev kirken overhvælvet og senere blev kirken forlænget, fik tårn og våbenhus.

Kirken er opført et par hundrede meter fra Skt. Laurentius kilde og hed oprindelig Skt.Laurentius kirke.  Kilden er en af Danmarks 700 helligkilder.  Allerede i vikingetiden og tidlig middelalder begyndte man at interessere sig for kilder og helbredende vand. Befolkningstallet var stigende og der var behov for rent vand.  Kirkerne tog hurtigt patent på det ”hellige” vand, og mange kirker blev placeret i nærheden af kilderne. Kirken og kilden i Gershøj er navngivet efter Sct. Laurentius, som var ærkediakon i Rom. Efter at pave Sixtus ll var blevet myrdet, fordelte Laurentius kirkens skatter til fattige. Han blev imidlertid fanget og brændt af romerne. Senere blev han helgenkåret som de fattiges beskytter.

Sankt Laurentii kilde ved Gershøj

Kirken fremstår idag rødkalket.

Seværdigheder: Under kirkens restaurering i 1970 èrne er der fundet kalkmalerier fra 1200-tallet, men de er endnu ikke restaureret.

På en alterkalk fra 1377 fremgår det at kirken er viet til Skt. Laurentius .Fra 1500-tallet stammer paneler fra et gammelt dåbskapel samt præstestol og herskabsstole. Alteret er af rå munkesten og altertavlen er et maleri fra 1846

Over indgangen hænger et røgelseskar. Det stammer fra den katolske tid, og har fået lov til at hænge. En interessant detalje er ”spedalskhedshullet”.Der er mange teorier om dette hul. Måske har syge og spedalske, som ikke kunne komme i kirken siddet udenfor det og hørt guds ord. Ligeledes har de kunnet modtage nadvaren her.

Rundt om kirken er et kampestensdige fra middelalderen, og mod syd er en portal bevaret.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>