Kirker

Klik på dette link og find kirkerne på kort over Hornsherred. 

De fleste af Hornsherreds nuværende kirker, er i lighed med Danmarks øvrige landsbykirker, opført i middelalderen, og op gennem tiden er de om- og tilbygget.

De første kirker var af træ, men omkring år 1100 begyndte man at bygge i sten. De mange oldtidsgrave på Hornsherred fik her en ny funktion, idet man herfra let kunne hente store sten. Til byggeri med sten hørte også mørtel til at binde stenene sammen med. Teknikken var ukendt for de danske håndværkere, men heldigvis var der på det tidspunkt en udbredt vandring af international. arbejdskraft. Derfor kunne de udenlandske håndværkere lære danskerne teknikken, samtidig med at de også inspirerede til andre landes stilarter og skikke.

Stavkirker De første kirker i Danmark var små og byggede af træ. Under en del af vores nuværende stenkirker har man fundet rester af trækirker. Der er fundet huller fra de store egetræstolper, der bar taget. I mellemrummet mellem stolperne har der været lodrette egetræsstammer. Denne byggemåde kendes fra kirker i Norge og Sverige, stavkirker. Kirkerne var små og indrettet ligesom de senere stenkirker med kor og skib. Kirkerne havde en begrænset levetid p.g.a. træet, og man gik efterhånden over til at bygge af sten.

Romansk stil Kirkebyggeriet af sten startede lidt før år 1100, og disse kirker var begyndelsen til mange af de kirker vi ser i dag. Stenene fandt man på markerne eller de kom fra de mange oldtidsgrave, som Hornsherred var rig på. De kom til at fungere som stenbrud. På Hornsherred brugte man stenene, som de var, eller man kløvede dem i to stykker. Man huggede også frådsten / kildekalk. Til Hornsherreds kirker foregik det fra steder som Vintre Mølle ved bunden af Isefjorden eller ved Landerslev ? En vigtig forudsætning for at bygge med sten var mørtlen til at binde stenene sammen. Den bestod af kalk, som blev brændt. Det var indvandrere, håndværkere fra Tyskland, England og Frankrig, der bragte den nye viden med sig og gav den videre til danske håndværkere. De lærte os også om de toneangivende steders stil og skik.

Stilen var romansk, kendetegnet ved rundbuer (rundbuestil). Det er denne stil vi møder i den oprindelige del af kirken, oftest skib og kor. Koret var oftest udvidet med en lille apsis, ofte med et lille vindue. Mange af døbefontene er også romanske. De stod almindeligvis lige indenfor døren, da hedninge ingen adgang havde til kirken. Døbefontene var ofte udhuggede med mærkelige figurer og malet i stærke farver (rød, gul og grøn), som i dag ville kaldes vulgære. Lofterne var dengang plankelofter, som muligvis ligesom i vores nordiske nabolande har været malet i kraftige farver. Loftet på apsis var ofte hvælvet. Vinduerne var små og havde ofte glasmosaikker, så der må have været temmelig mørkt i kirkerne. De oprindelige vinduer fra denne tid er oftest blændede ligesom kvindedøren.

De tidligste kalkmalerier (ofte af Jørlundemesteren) stammer også fra denne tid, om end de er byzantinsk /græsk ortodoks inspireret. De kan virke både kunstnerisk og håndværksmæssigt mere udviklede end de senere kalkmalerier fra 1400-tallet.

Kirkerne havde i starten ikke noget tårn. Der kunne evt. være en tagrytter, et lille tårn oven på taget, hvor klokken kunne hænge, ofte med rebet direkte ned i kirken. Der kunne også være et tårn ved siden af kirken og ikke bygget sammen med den, en skik vi kender fra f.eks. Sverige.

Da der under en del kirketårne er fundet grave, er der teorier om, at tårnene oprindeligt er opstået som en slags mausolæer eller gravmæler over nogle vigtige personer.

Gotisk stil Sidst i 1100-tallet lærte man at brænde tegl, og det blev hurtigt det nye byggemateriale (munkesten). De nye sten gav nye muligheder, og indflydelsen fra Frankrig var stor. Teglstene gav mulighed for at erstatte plankelofterne med krydshvælv, som gjorde kirkerne mere højloftede og lyse. Vinduerne blev hugget meget større og gjort spidsbuede. Nogle steder blev kalkmalerierne kalkede over og siden erstattet af mere moraliserende og fortællende billeder.

Kirkeskibene blev forlængede mod vest, der blev bygget sakristier på nordsiden af koret til opbevaring af værdier og ved mændenes indgang blev der bygget våbenhus, da man ikke måtte gå væbnet ind i kirken.

I 1200-tallet begyndte man at bygge egentlige kirketårne med kirkeklokker. De blev oftest bygget i forlængelse af skibet mod vest. Klokkerne var af malm og de kaldte til gudstjeneste og varslede tidebønnerne, som var signal til at man skulle bede. Dette skete både morgen og aften.

OBS; denne artikel er ikke færdig


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>