Slotshegnet

Ved siden af Jægerspris Slot findes Slotshegnet, der udover at omfatte slotsparken også er en del af Nordskoven. Her finder vi en af vores først udgravede jættestuer (1744). Slottets oprindelige fasaneri Fasangården ligger også i Slotshegnet. Det er desuden her vi finder Mindelunden, der med eget stisystem fører den besøgende rundt til de 54 mindestøtter samt til jættestuen Julianehøj.

Julianehøj er et monument for den danske enkedronning Juliane Marie og danskheden.

Den oprindelige gravhøj Monses Høj blev udgravet og ”restaureret” efter arveprins Frederiks og statsminister Høegh-Guldbergs ide, til minde om tidens store danskere (og nordmænd). Der blev opsat 7 ens marmorsten til minde om de tidligere hedenske konger Harald Blaatand, Skjold, Dan Mykillati, Harald Haarfager, Gorm den Gamle, Frode den Fredegode og Wittekind.

At højen er en hyldest til danskheden skal ses i lyset af den tyske reformering af det danske samfund, der kulminerede med J.F. Struense, den psykisk syge Kong Christian 7.s tyske livlæge og egentlige magthaver i Danmark i perioden 1770-1772. Under Struenses reformer, blev der ansat tyske embedsmænd på mange poster i Danmark og det tyske var i store dele af samfundet tilgodeset på bekostning af det danske. Med kuppet mod og den senere henrettelse af Struense den 28. april 1772, overtog Ove Høegh-Guldberg, enkedronningen Julie Marie og arveprins Frederik magten i Danmark og med dem fokus på danskheden, og hvad symboliserer danskheden mere end en gravhøj. Mindre end et år efter blev arbejdet med udgravningen og omdannelsen af Julianehøj påbegyndt.

1777 påbegyndtes anlæggelsen af Mindelunden. Opgaven blev udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt, der også stod for indgangspartiet til Julianehøj. Anlægget blev skabt til minde om 54 store danskere (og nordmænd): Efter kuppet og henrettelsen af Struense havde man brug for at vende blikket mod Danmark og danskheden.

Mindelunden ligger dels i Slotsparken og dels i den nærliggende skov Slotshegnet. I den del, der ligger inde i Slotsparken findes mindestøtter til ære for bl.a. Tordenskjold, Absalon, Holberg og Tyge Brage. I Slotshegnet er der bl.a. stenstøtter til minde om Kingo, Saxo, Peder skram, Herluf Trolle og Peder Griffenfeld.

I Slotshegnet findes også en gravhøj med en jættestue udgravet i 1744 af biskop og universitetsmand Erich Pontoppidan. Kronprins Frederik (senere Frederik d.5), som boede på slottet, var meget interesseret i udgravningen, og man mente, at den måtte stamme fra vikingetiden, 800 år tidligere. Dette, ved vi i dag, er helt forkert, da den er fra yngre stenalder, og dermed 5000 år. Det er muligt, at komme ind i jættestuen, hvor man fandt rester fra fire personer, samt en del oldtidsfund. Til minde om udgravningen, rejste kronprinsens søn en mindesten på højen.

Fasangården ligger i Slotshegnet. Oprindelig var det slottes fasanstutteri. I dag er det skovbørnehave og udflugtsmål. Ved siden af Fasangården ligger den gamle have, der for 300 år siden blev anlagt i barokstil med formklippede hække. Her stod i mange år et mærkværdigt bøgetræ, Fasanbøgen, med krogede grene, der nåede ned til jorden og dannede en hule. Dette træ var berømt og i gamle dage inspiration for mange digtere. Træet væltede for nogle år siden, og man kan se de indhegnede rester af det. Ved siden af findes en ”efterkommer ” af træet, ligesom man kan finde dem andre steder i nærheden.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>