Selsø Sø

Selsø Sø er et naturreservat for strandfugle. Her yngler op mod 70 arter og flere er yderst sjældne bl.a. knarand og Gul Vipstjert. Uden for ynglesæsonen raster bl.a. troldænder og grågæs, ligesom man kan se fiskeørne og havørne. Der er ikke adgang til søens bredder, men man kan nyde naturen fra de omkringliggende højdedrag eller fra Langebro ved Møllekrogen. Det er her at søen løber ud i Bredvig og Roskilde fjord og der er gode parkeringsmuligheder samt borde og bænke. Oprindelig lå her en vandmølle, der hørte til Selsø Slot.

Møllekrogen er også rig på fugleliv, og går man af den østlige bred Selsø Klint ud til Skrivernæbbet er det en dejlig tur. Her yngler viber og sjældne klyder og man kan også se sjældne planter som topnellike, soløje og hundetunge.

Det er også oppe bag klinten at man finder en højsø, d.v.s. at vandspejlet ligger højere end havets.

Søen er sandsynligvis menneskeskabt og stammer fra vikingetiden. Det er sandsynligvis resterne af et bådeværft. Her kalfatrede (tætnede) vikingerne skibene med sælskind og spæk, og navnet Sæls Ø kan meget vel øen, hvor man sælede (tætnede).


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>