Eskilsø

Eskildsø Roskilde fjord, Hornsherred, luftfoto

foto: www.roskilde-fjord.dk

Øen er med sine 140 ha. den største i Roskilde Fjord. Den er kendt for sin smukke natur med et rigt plante- og dyreliv samt for ruinen fra et middelalderkloster.

Øen, som er fredet, er ejet af Struckmanns Naturfredningsfond, som i 1982 købte øen af Selsø-Lindolm Gods. Hele øen er nu et fugleparadis med strand, enge og søer. Græssende kvæg passer bevoksningen, så det ikke gror til.

Eskilsø; Roskilde Fjord, Hornsherred, kirkeruin fra middelalderen, luftfoto

Eskilsø, Roskilde Fjord, Hornsherred, kirkeruinEskilsø Kloster: På øens højeste punkt ligger ruinerne af Eskilsø klosterkirke. Klosteret er der ingen spor af bortset fra et kælderanlæg, som viser, at bygningerne har været i brug efter nedlæggelsen af klosteret.

Klosteret blev grundlagt i midten af 1100-tallet af Eskil, der var biskop i Lund. Det hørte under augustinerordenen, der modsat andre ordener skulle forkynde ordet blandt befolkningen. Det viste sig imidlertid, at de ikke kun prædikede, men også ”festede igennem” med dem, i særdeleshed med kvinderne. Det siges der i hvert fald.

I 1175 blev klosteret nedlagt og et nyt blev oprettet i Nordsjælland, Æbelholt kloster. En agtværdig munk, Wilhelm, blev hentet hertil fra Frankrig for at  lede det ny kloster.

På Eskilsø vokser stadig en del lægeplanter, som må være indført af munkene på klosteret i middelalderen.

Eskilsø,  Roskilde Fjord, Hornsherred

Eskilsø, Roskilde Fjord, HornsherredPå øen findes et par beboede huse. Der er fri adgang til øen, men i fuglenes ynglesæson,  er der restriktioner for,  hvor man må færdes. Man skal resten af året også tage hensyn til fugle på træk. Man må ikke medtage hund, og grupper på over 30 personer, skal søge ejerne om tilladelse til besøget. Det er forbudt at opholde sig i længere tid på øen, og overnatning er forbudt.

Adgang til øen sker via båd til broen på øens vestside, den ligger overfor Skovbro ved Østskov på Hornherred. Har man ikke selv båd eller deltager i en arrangeret tur, kan man aftale transport med Niels Ross i Sønderby tlf.47 52 01 68.

Der er talrige rapporteringer om træ, pæle m.v.i vandet  et par steder ved Eskilsø. Dette er undersøgt af dykkere m.v. fra vikingeskibsmuseet i Roskilde, og det kan meget vel være “pælespærringer”, altså sænkede skibe i lighed med Skuldelev skibene. Disse skulle forhindre sejleds af fjendtlige skibe i fjorden. Resterne ved øen er så defekte, at det ikke har været muligt / værd med en større undersøgelse.

Der er fornylig udgivet en roman “Herrens vilje” af Søren Mogensen. Den foregår på Eskilsø.

Samtligelige fotos lånt af Roskilde fjord-portalen. www:roskilde-fjord.dk


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>