Natur

Hvad leder du mon efter ? Du finder sikkert det hele på Hornsherred.

Her er skove, de store vilde gamle f.eks. Nordskoven eller Ryegaard Dyrehave, de nyere mindre f.eks. Julianehøj- eller Sømer Skov.

Her er fine blomsterparker så som Rosensamlingen i Gerlev eller mere vild og naturlig park i form af Lindegårdsparken udenfor Skibby. Eller store parker som Jægerspris Slotspark med Mindelunden.

Mere og dramatisk natur findes i Ejby Ådal, hvor der også er mange sjældne blomster. Skuldelev Ås kan også klart anbefales.

Vand finder du ved Isefjorden eller Roskilde Fjord. Her er gode bademuligheder og mange steder er der også meget velegnet til ture i kano eller kajak. Her er masser af havne, hvis du er på længere ture i sejl- eller motorbåden. Har du båd, kan du også tage til Eskildsø på en kortere visit.

Er du fuglekigger, er det Selsø Sø, du skal tage til, eller evt. Nordskoven, hvor du kan se rovfugle.

Lystfiskere kan finde fint fiskevand i begge fjorde, men også i grusgraven ved Skuldelev ås er der gode muligheder.

Vi var lige ved at glemme engområderne, som er kendetegnede for vores fjordområder.

Højeste “bjerge” er Bavnen og de andre ved Venslev.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>