Vellerup

Historie: Landsbyen Vellerup ligger ved Vejlemølleås udløb i Vellerup vig og blev grundlagt, hvor vadestedet over åen lå. Byen har således en gammel historie, eftersom stedet har fungeret som kystforbindelsen i den mosede dalsænkning i landskabet mellem den sydlige og nordlige del af herredet. Byens lange historie bekræftes af de mange historiske fund, der er gjort i området

Landsbyen udviklede sig med tiden til en decideret forteby, dvs. en landsby, hvor gårdene ligger i en kreds omkring forten, et område omkring et gadekæret, hvor dyrene i middelalderen blev samlet. Det var naturligvis ingen tilfældig placering, idet forten i Vellerup lå ideelt i.f.t. den naturlige beskyttelse: fjorden, Vellerup vig, Vejlemølleåen samt vådområderne Kirkemosen, Ladagermose, Stenmose, Kæreng og Grødsø.

Idag er den oprindelige bystruktur bevaret, selvom dele af det oprindelige gadekær er fyldt op, og der er opført nye bygninger på forten. Området er meget hyggeligt med gamle gårde og huse.

 

Ved svinget ud mod sommerbyen ligger en lille sommercafe med salg af nyt og gammelt.

 

 

Byens ældste bygning er den særprægede lille romanske kirke fra 1200 tallet (med tårn fra 1832), der ligger tilbagetrukket fra hovedvejen modsat gadekæret.

 

I dag har Vellerup udviklet sig til et stort sommerhusområde kendt under navnet Vellerup Sommerby, der strækker sig vestover ud mod Isefjorden fra den oprindelige landsby.

 

 

I forlængelse af sommerhusområdet ud mod Vellerup Vig ligger Vellerup Vig Camping, der til trods for sin smukke beliggenhed,har set bedre tider.

Vellerup vig er blandt lystfiskere kendt for i vinterhalvåret at være en kendt fiskeplads for ørredfiskeri, hvilket skyldes, at vigen er relativ dyb tæt ved kysten og at gydemodne ørreder trækker op i Vejlemølle Å, der løber ud i vigen. Den fredede kyst langs vigen er derudover et yndet udflugtsmål for naturelskere.

Nord for Vellerup Sommerby ligger Hammerbakke med færge til Orø.

Links:
Vellerup Kirke
Vellerup Vig
Vellerup Sommerby


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>