Venslev, Venslev Huse og Rendebæk,

Området er et meget bakket med flere bakker på omkring 60 meter o.h.

Venslev er en landsby med mange nyere parcelhuse. Byen er endvidere domineret af HC Handelscenter. I handelscentret er et udsigtstårn til fri benyttelse. man må endelig benytte sig af lejligheden til at det det hele “sådan lidt fra oven”.

 

Venslev Huse er en samling gårde længere ude mod Isefjorden. På en af gårdene opdrættes Galloway kvæg, og man kan se kvæget græsse på ejendommens store naturområder.

På en mark ses en stor sten med en sjælden helleristning. Det er 4 soltegn, og de stammer fra bronzealderen. Stenen har været en del af et gravanlæg, men resten af anlægget er væk. Det er også I Venslev Huse, at en lille vandresti på 4 km starter. Der er gule pile og en boks med en pjece. Stien fører forbi flere oldtidsminder og udsigtspunkter. Vær opmærksom på, at stien fører over marker, så pas på hvor du træder

 

Venslev Strand ligger ude ved isefjorden og er et lille sommerhusområde. Den nordlige del smelter sammen med Rendebæk.

 

Rendebæk var tidligere et sted summende af aktivitet. Her var både færgeoverfarten til Orø (Snave ved Næsby) og Rendebæk Færgekro. Kroen var et samlingssted for de lokale til kroballer, sygekasse fester og gymnastikopvisninger. Også “københavnerne ” lokkede man til med baller i sommermånederne. I 1951 stoppede krodriften og kroen solgtes til feriekoloni, og er det den dag idag.

rendebæk Hornsherred, nuværende ferie koloni tidligere kro

 

 

Rendebæk Hornsherred udsigt mod Kyndby


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>