Selsø

Selsø består i dag af området omkring Selsø Slot og Selsø Kirke.

Tidligere var det en ø: Sels Ø, idet der var et sund, der skilte den fra Hornsherred. På øen lå de nuværende Østby og Sønderby, men den daværende Vestby eksisterer ikke mere. Vestby lå lige nord for Selsø kirke, og blev nedlagt, da slottet ønskede deres jorde. Navnet findes stadig i Vestby Vang og Vestbymark. Foreløberen for Selsø Slot lå også her ved Vestby, men blev i 1559 nedlagt, da slottet overtog jordene.

Selsø Slot er et meget velbevaret renæssance/barokslot og er nu herregårdsmuseum. Det oprindelige slot, var en befæstet gård og lå tættere på kirken (som indgik i fæstningsanlægget) ved landsbyen Vestby.

Slottet flyttede midt i 1500-tallet til den nuværende beliggenhed. I 1570 lod den nye ejer Jacob Ulfeldt bygge den renæssancebygning, hvis grundmure og plan, vi kender i dag. Den blev anlagt med voldgrave, trappetårn, spir og svungne gavle. Når man abstraherer fra skillevæggene fra 1700-tallet, fremstår kælder og køkkenregionen i dag som under renæssancen. Her er bl.a. ildsted og bageovn.

I 1700-tallet omdannede Christian Ludvig von Plessen slottet til barokstil. Herfra eksisterer den imponerende riddersal med stukkatur, marmorerede panelvægge og malerier. I riddersalen opføres af og til koncerter.

1819 lader den sidste beboer på Selsø Slot Agathe Johanne von Qualen en del af rummene modernisere i empirestil. Hun dør i 1829, og bygningerne står herefter ubenyttede indtil 1972, hvor ægteparret Grete Gunnar Nielsen og Bernhard Linder forpagter slottet m.h.p. at restaurere det og indrette herregårdsmuseum.

Selsø kirke ligger 400 m. fra slottet. Den var oprindelig en del af et fæstningsværk (det første Selsøslot / gård) ved den nedlagt landsby Vestby på øen Sels Ø. Kirken har været en rundkirke, hvilket kan ses af skibets østgavl. Også apsis er rund. Allerede i 1100-tallet begyndte man at nedbryde kirken og bygge den retktangulere kirke vi ser i dag. Senere er der tilføjet våbenhus og tårn. Bag kalken på væggene findes kalkmalerier.

Selsø sø er fuglereservat. Her yngler og trækker mange sjældne fugle. Der er gode parkeringsmuligheder ved Langebro mellem Selsø sø og Møllekrog, hvor søen løber ud i Roskilde fjord. Det er ikke muligt at gå langs søens breder, men derimod langs vigen Møllekrog, hvor der er masser af fugle samt udsigt til Selsø Sø.

Højsø: Ved Møllekrogs østskrænt ligger en højsø, dvs, at vandspejlet ligger over havoverfladens. Den er sandsynligvis menneskeskabt, og muligvis er den en del af et skibsværft fra vikingetiden. Der er teorier om at Sel i Selsø betyder at sæle. Vikingerne brugte sælskindsstrimler og spæk til kalfatring (tætning mellem skibsplankerne). Selsø skulle i givet fald betyde øen, hvor man sælede.

Stenalderfund: Ved Lollikhuse nord for Selsø sø har man fundet en stenalderboplads med det første kendte stenalderhus i Danmark.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>