Lyndby

Lyndby ligger smukt på en skråning ned mod Lejre Vig (Roskilde fjord). Stedet har været beboet siden stenalderen og er i dag en by beboet af pendlere, der arbejder i Roskilde eller København. Stedet har gennem tiderne været et godt og centralt sted at bo. Beliggenheden, dybt inde i fjorden, i en lavvandet vig, har givet en vis beskyttelse mod fjendtlige overfald fra vandvejen, grundet fjordens forskellige dybder. Ligeledes har fjorden været anvendt til transport af handlende til og fra stedet. Fjorden var også kilden til forsyninger af fisk og skaldyr.

Den relative store Lyndby Kirke vidner om en by af en vis størrelse. Dette underbygges af udgravninger i Lyndb,y der har vist, at der i vikingetiden lå en markedsplads på stedet.

Under middelalderens feudale system var jorde og ejendomme ejet af de lokale lensherrerne, der var bosat på Herregårdene rundt om i landet. Modsat mange af de omkringliggende steder, der hørte under herregårdene Ryegaard eller Egholm, hørte Lyndby under herresæderne Ledreborg og Lindholm samt præsteembedet og Københavns Magistrat.

Frem til åbningen af Holbæk motorvejen i 1970’erne, var Lyndby et bondesamfund. Men med motorvejsforbindelsen til København, Roskilde og Holbæk har byen udviklet sig til en pendler by med parcelhusområder og sommerhusområder, nogen af de tættest beliggende sommerhusområde i forhold til hovedstadsområdet.

Lyndby lystbådhavn er i dag et rekreativt område for byens borgere og de besøgende i havnen.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>