Kyndby og Kyndby Huse

Kyndby er en hyggelig gammel landsby. Den ligger tæt på resterne af voldstedet Kindholm ved en herregård (1300-1660) af samme navn. Gården blev nedlagt og jorden kom under Svanholm Gods. Resterne af gården forsvundet, men resterne af voldstedet er fredet og kan stadig ses.

Kyndby forbindes nu om dage mest med Kyndbyværket og dets vindmølleparkenen, der blev nedlagt for nogle år siden.

Kyndby kirke har nogle meget gamle kalkmalerier.

Kyndby Huse blev anlagt i 1937 med arbejder- og funktionærboliger.

Kyndbyværket solgte i 2005 boligerne fra, og beboerne dannede en andelsboligforening, som købte boligerne.

Kyndbyværket (oprindeligt Isefjordværket) åbnede i 1940.

Placeringen skyldtes, at store skibe med kul kunne lægge til her. Halvøen, hvor værket ligger, er kunstig, altså dannet ved opfyldning. Etableringen af værket og den tilhørende by Kyndby Huse startede i 1937. I 1970`erne blev værket udbygget og der kom en 130m. høj skorsten. Hele værket blev revet ned i 1998 og et nyt værk opført. Værket er ”nød og spidsbelastningsanlæg” for Sjælland, d.v.s. at værket kan startes op på få minutter ved behov.

Vindmøllerne var placeret langs en vej øst for Kyndby Huse og ned til Kyndby. De dækkede en stor del af områdets strømforbrug, men blev revet ned for nogle år siden, da de var nedslidte og urentable. Der står nu blot et par møller ude ved kysten bag værket.

Der er planlagt 2 kæmpe havvindmøller, som skal stå inde på land. Beboerne i Kyndby Huse kæmper en sej kamp mod værket og myndighederne for at forhindre det, da de forventer store støj- og lysgener.

Stranden syd for Kyndbyværket er lavvandet med sandøer og sandbund.

Umiddelbart nord for Kyndbyværket ligger Strandhuse, en række små sommerboliger af de lokale kaldet negerhytterne. De tilhørte oprindelig personaleforeningen på Kyndbyværket, men er nu i privateje.

DSCN0234

Kyndby Rev ligger længere ude i vandet med de mange store sten. Her er der et rigt dyreliv med søstjerner, muslinger, krabber og masser af fisk. Man kan også være heldig at se marsvin eller sæl, selv om de oftere ses i Roskilde fjord. Der er også et rigt fugleliv her, både andefugle, der yngler og f.eks. vadefugle, der raster her.

Lystfiskeriet er også godt her. Der er mulighed for både hornfisk og havørreder, men man skal være opmærsom på at der er et fredningsbælte rundt om værket.

Nord for Kyndbyværket ligger naturområdet Røglerne. Her ligger bl.a. gården Hulekær, der har som projekt (Det Gamle Guld) at bevare gamle danske husdyrracer. På markerne ses geder og i gårdbutikken (deres køkken) kan man bl.a. købe deres forskellige gedeoste.

DSCN0241

1 km syd for Kyndby Huse ligger Sømer Skov. Kyststrækningen er fredet, da plantelivet er enestående i Danmark. Skoven er plantet sidst i 1800-tallet på gammel stenalderhavbund.

Syd for Kyndbyværket fandt man i 1952 en jernaldergravplads fra 600-700 e. Kr. Der var i alt ni grave, hvoraf nogle havde mange gravgaver.


2 thoughts on “Kyndby og Kyndby Huse

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>