Kulhuse

 

Kulhuse, Hornsherred, havnen

Byen ligger på spidsen af Hornherred, der hvor fjordene mødes.

Kulhuse, Hornsherred, Skansen - forsvarsværk fra englandskrigen

Historie: Kulhuse nævnes første gang 1635, hvor Christian d. 4 lod anlægge et udskibningssted for trækul produceret i skovene.

Skansen, som ligger mellem kroen og havnen, blev anlagt efter Englandskrigene (1801-14) her ved Kulhus Rende ved indsejlingen til Roskilde Fjord for at beskytte Krudt- og Kanonværket i Frederiksværk.

Stednavnet Barakkerne mellem Kulhuse og Nordskoven henviser til barakkerne, hvor soldaterne, der bemandede skans

 

Kulhuse havn blev anlagt i 1870, hvor bønder og husmænd kørte store sten ud på isen. Tidlige landede fiskerne ved Løjdalen (syd for campingpladsen) eller ved Lynæs ved Hundested.

Foran Skansen ses en mærkelig rund muret ting. Det er en tjæregryde, hvor fiskerne i gamle dage tjærede sine garn.

Idag: Kulhuse Havn domineres idag af lystbåde og joller. Der har tidligere været en del erhvervsfiskeri, men i dag er der kun et par erhvervsfiskere samt nogle fritidsfiskere tilbage. På Isefjordsiden findes desuden et par bådelaug, Nord og Syd.

Kulhuse, Hornsherred, færgen ColumbusDer har været flere forsøg med rutetrafik fra Kulhuse. I begyndelsen af 1900-tallet var der en bådrute fra Frederikssund, Kulhuse, Lynæs, Rørvig og Nykøbing. Nu er der Columbus, færgen der i sommerhalvåret sejler Kulhuse-Sølager. Ud over at være en del af infrastruktureren i området, er Columbus et yndet udflugtsmål for de mange børn fra feriekolonierne i området.

En del af det gamle Kulhuse og Hornsved bestod af gårde. Mange af disse gårde findes stadig, men flertallet benyttes nu til helårs- eller fritidsboliger, samt til erhverv. Omkring “Hullet”  ligger en del helårshuse, det er også her vi finder de få forretninger.

Sommerhusene er i dag først og fremmest det, der præger området. I halvtredserne blev der udstykket og solgt sommerhusgrunde, som ”den almindelige arbejderfamilie” havde råd til. Det var ikke almindeligt med bil, så der kørte desiderede sommerhusbusser mellem København og Kulhuse. Der findes stadig eksemplarer af de oprindelige sommerhuse – om end mange af dem har fået knopskydninger og tilbygninger mere eller mindre a la ”Klondyke” stil. Gennem tiden har de dog stille og roligt måttet vige pladsen for nyere og mere bekvemme fritidshuse (samt flere malplacerede helårslignede huse). Nogle af de store sommerhusområder er Vikingebyen, Hornsved og Skoven.

Kulhuse Strand ligger på Isefjordsiden ved havnen. Det er en børnevenlig strand med lavt vand, og der er for et par år siden etableret en badetrappe helt ude ved færgelejet, hvor der hurtigere bliver dybt.

Ved stranden er der offentlige toiletter, handicapvenlig sliske, Kulhuse Pizza- grill- og isbar samt Kulhuse Kro.

Kulhuse kroKulhuse Kro ligger ved havnen med udsigt til begge fjorde.På modsat side af kroen, ligger den oprindelige kro, som nu er feriekoloni.

Bag kroen oppe på skrænten findes en naturlejrplads med shelter og grillplads.

 

Campingpladsen ligger tæt på havnen og stranden, og der er mulighed for at leje hytter.

 

Feriekolonier er der rigtig mange af i området. Det drejer sig om både børneinstitutioner, spejderlejre og kristne foreninger.

Syd for Kulhuse ligger Baunehøj efterskole.

Kulhuse Kultur og Medborgerhus ligger på Gl. Kulhusvej i en nedlagt skole. Her er bogcafe og forskellige kulturelle arrangementer så som filmklub, foredag, flamencodans og vinsmagning.

Forretninger findes stadig i Kulhuse, men forretningsdøden har de seneste år taget livet af flere. Endnu findes Dagli Brugsen og Tømmergården (planter, byggemarked m.v.) og fiskehandleren (i ”Hullet” ved Hornsved).

Kulhuse Hornsherred, "Hullet"

Offentlig transport består af færgen Columbus (Kulhuse-Sølager) i sommerhalvåret og Bus 316 Frederikssund-Kulhuse.

 

Barakkerne

Stednavnet Barakkerne ved Kulhuse ogNordskoven henviser til barakker bygget i 1808 efter Englandskrigene. Her boede de soldater, der bemandede bastionen Skansen ved Kulhuse havn. København var blevet bombet og flåden ”bortført”. For at beskytte landet anlagde man skanse på vigtige strategiske steder. Skansen ved Kulhuse havde til formål at bevogte indsejlingen til Roskilde Fjord med Frederiksværk, hvor krudt- og kanonværket lå.

Find på kort

Edit


4 thoughts on “Kulhuse

  1. Pingback: På med vanten. Skov og strand venter. | Hornsherred

    • Det er nemlig rigtigt ! I 1600-tallet under Christian d.4. var Nordskoven, ved nuværende Kulhuse, storleverandør af kul og træ til København (til krudt og kanoner). Man anlagde en bro, Kongens bro, så man lettere kunne sejle træet til Kbh. Der har vel også været et hus “Kulhuse”. Sidst i 1800-tallet udbyggede man havnen. Man benyttede sig af en hård vinter, hvor man kunne transportere en masse store sten ud på isen, og så “vupti” lå de på fjordens bund, da isen brast. Hvor svært kan det være !
      Hilsen Britter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>