Kirke Hyllinge

Kirke Hyllinge Hornsherred

Gadekæret i Kirke Hyllinge

Kirke Hyllinge er en central by på det sydlige Hornsherred. Den var oprindelig en lille landsby, hvilket byen stadig bærer præg af, med gadekær, gamle gårde og præstegård.

Senere blev Kirke Hyllinge en stationsby på den Sjællandske Midtbane, der gik fra Frederikssund til Næstved. Strækningen Hvalsø – Frederikssund i åbnede i1928, men banen havde en kort levetid for allerede i 1936 blev strækningen Ringsted – Frederikssund nedlagt.

Hornsherred

Den tidligere stationsbygning

På Hornsherred er der stadig en del spor fra banen og bl.a. i Kirke Hyllinge finder man den gamle stationsbygning, der er en såkaldt midtsjællandsk stationstype, som er identisk med dem, man finder i f.eks. Kirke-Saaby og Krogstrup. Det er rødstensbygninger med 1.sal, tjæret sokkel, hvide vinduer og rødt tegltag. Stationsmesterens bolig var på 58 m2 fordelt på 4 værelser. Til stationen hørte 1000 m2 have og der var postekspedition på stationen. I dag er huset klubhus for en idrætsforening.

Byen bærer stadig præg af tiden som stationsby. Fra den gamle stationsbygning forbinder hovedgaden denne med den gamle landsbykerne. På gaden ses de karakteristisk 2-etagers røde stationsbebyggelser, med erhverv i stueetagen og bolig på første sal. Desuden ses en del villaer fra 1930-40’erne.

Fra andelstiden finder man i byen en gammel mejeribygning.

Derudover findes der mange nye boligområder. Langs Kirkevej, ved Tranemosevej omkring den gamle stationsbebyggelse, i 60’erne kom områder på Kornbakken, Højdevej og Mosevej i vest og i 70’erne kom Hyllingeparken til og derefter Ammershøj-udstykningen.

Kirke Hyllinge har skole, forretninger, idrætsklubber, bibliotek, brandstation med kultur og en skytteforening.

Kirke Hyllinge kirke ligger ved indkørslen til byen. Kirken er anlagt på en bakketop og kan ses på lang afstand. Beliggenheden kan tyde på, at den ved siden af funktionen som kirke, også har haft en funktion som pejlemærke i landskabet. I kirken finder man nogle seværdige kalkmalerier. Dels byzantinsk inspirerede fra begyndelsen af 1100-tallet og nogle med sjovere motiver fra 1450.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>