Holtensminde

Holtensminde (en overgang kaldt Sæbyhuse) er en yndig lille bebyggelse mellem Sæby og godset Krabbesholm.

Husmandsstederne blev opført i 1830erne af godsejer Holten på Krabbesholm. Han ville ”sine” bønder det godt og lod de solide huse bygge, og faktisk står de der alle endnu. Han sørgede også for frugt- og prydtræer til haverne, ligesom han i et par årtier havde en planteskole med træer ved sin bolig på Lindegården.

Holten var en rig og fremsynet mand, der også byggede skolen i Sæby (det nuværende Bramsnæs Museum og Arkiv) ligesom han bekostede genopbygningen af Sæby Kirke efter den var styrtet sammen.

I et af husene, Farmors Hus, er indrettet en lille forretning med salg af brugskunst.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>