Ejby

Ejby Havn Hornsherred

venligst udlånt af www.seniorcamping.dk

Ejby ligger ud til Bramsnæsvig i bunden af Isefjorden. Centrum af landsbyen ligger tilbagetrukket fra kysten, og en stejl vej med et brat hårnålesving fører ned af den stejle kystskrænt til den hyggelige Ejby Havn. Her var fra 1903 dampskibsforbindelsen Holbæk, Ejby Bro, Egholm, Orø og retur. Frem til 1. Verdenskrig blev der drevet fangst af marsvin i Bramsnæsvig. Erhvervsfiskeriet i Ejby havn blev indstillet i 1960’erne, men man har siden forsøgt sig med østers- og blåmuslingeopdræt. Resterne af fiskermiljøet i Ejby Havn holdes i live af nogle enkelte fritidsfiskere i havnen. Syd for havnen ser man Dejligheden og Bramsnæs, mod nordvest på den anden side af fjorden Tuse Næs og mod nord Orø.

Ejby havn, Hornsherred

venligst udlånt af www.seniorcamping.dk

Følger man stranden nordpå kommer man til den dejlige Ejby Ådal med imponerende skrænter, smukt vandløb og et rigt dyre- og blomsterliv.

Går man mod syd ad stranden møder man gamle fiskehuse, en røgovn og Karl Hansens lille skulptur af en sæl,der ligger på en sten i vandet.

Oprindeligt lå landsbyen Ejbys gårde med et fælles græsningsareal, forten rundt om gadekæret. Gårdenes marker lå forskellige steder rundt om landsbyen, en opdeling, der var irrationel p.g.a. lang og besværlig transporttid.

Omkring år 1800 blev Ejby som mange andre landsbyer ”stjerneudskiftet” , hvilket betød, at gårdene blev liggende omkring forten og fik tildelt et kileformet jordstykke, der set oppefra, fik markerne til at ligne en stjerneformation. Stjerneudskiftnigen var at fortrække frem for udflytning (flytning) af gårdene, da bønderne kunne bevare det tætte fællesskab og trygheden i landsbyen. Syd for Ejby Ådal ses nogle velbevarede udskiftningsgærder.

Ejby i dag består af større parcelhusområder. Her er ingen kirke, men en række servicefunktioner i form af Netto, skole, idrætsplads, ældreboliger, genoptræningscenter og forsamlingshus. Derudover finder man ud mod vandet store sommerhusområder og offentlige områder. Her er også en naturlejrplads med grill og toilet.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>