Home.Byer & steder .Historie.Slotte & herregårde.Kirker.Natur & Geografi.Mad & Drikke.Artikler .

Copyright: Horns-herred.dk I Kontakt  I Webmaster: Søren Bjørn Hansen I  Forfattere: Britter Bjørnholt & Søren Bjørn Hansen

Kalkmalerierne

Der er over 500 danske kirker med kalkmalerier fordelt over hele landet. Mange af disse kirker byder på en utrolig farvestrålende udsmykning med motiver fra det nye og det gamle testamente eller historiske motiver Udover at fungere som udsmykning, fungerede de også som en billedlig gengivelse af præstens prædiken og biblens ord. Da kirkegængerne hverken kunne læse eller forstå prædikerne, der før reformationen foregik på latin, kunne biblens budskaber videregives gennem udsmykningerne.

Hver egn havde sine malere eller grupper af malere. På Hornsherred var det Jørlundeværkstedet og Isefjordsmesteren, -maleren eller -værkstedet, der stod for udsmykningerne af kirkerne.

 

Jørlundeværkstedet, der virkede fra 1050 til 1240, og var inspireret af den byzantinsk stil, malede ikoner og forgyldte relieffer, hvorimod Isefjordsværkstedet (se nedenstående) malede zigzaggede ornamenter i gotisk stil og rankeformer, ofte med stregstjerner som baggrund.

Mange kalkmalerier blev i forbindelse med reformationen kalket over, idet de reformerte kræfter opfattede malerierne som distraherende på menigheden. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at afdække kalkmalerierne, en proces der stadige foregår.

"Isefjordsmesteren" dækker over Isefjordsværkstedet, et malerværksted, der i perioden 1460-1480 (gotisk tid) udsmykkede omkring 25 kirker med kalkmalerier i det nordlige Sjælland. Denne værkstedsgruppe var et af flere værksteder, der arbejdede rundt om i landet i løbet af middelalderen. Værkstedets stil er kendetagnet ved gotisk stil med ”zigzag” ornamenter, samt rankeformer   med stregstjerner som baggrund. Udover Isefjordsværkstedet, virkede også Jørlundeværkstedet (se ovenstående) i området. Det var en gruppe, der havde sin storhedstid i romansk tid. Man ved ikke meget om personerne, der malede i disse grupper, men man kan identificere forskelle og ligheder så som figurstil og ikonografi.

Malermetoden

Størstedelen af de romanske kalkmalerier er udført, i fresco-teknik, d.v.s. uden bindemiddel på fint glittet malepuds på pikhuggede flader (finthugget med en lille spids hammer, så overfladen blev ru).

Arbejdet var omstændigt, idet metoden krævede, at man blev færdig med det planlagte motiv på en arbejdsdag. Pudset kunne kun påføres til en dags arbejde, hvorefter det tørrede ud og skulle skrabes ned og erstattes af nyt. Teknikken har vist sig meget modstandsdygtig over for tidens tand, idet billeddele på samme motiv, udført i den senere secco-teknik, d.v.s. farve med bindemiddel påført næsten tør puds i dag fremstår som dårligere bevaret.

Ovenstående forklarer hvorfor nogle dele af motiverne er meget tydelige, og andre dele er helt forsvundet, f.eks. ansigter.

 

 

Det kan du se her:

Kyndby kirke: Jørlundemesteren 1175, samt en mønstret bort fra midt i 1450-tallet.

Rye kirke: Jørlundemesteren.

Kirke Sonnerup: Jørlundemesteren.

Skibby kirke: Jørlundemesteren.

Rye kirke: Jørlundemesteren omkring år 1150.

Draaby kirke: Isefjordmesteren 1460-80.

Kirke Hyllinge: Byzantinsk inspirerede malerier fra 1100-tallet, samt store mesterværker af Isefjordmesteren fra 1400-tallet.       

Gerlev Kirke: Bag kalken er masser af kalkmalerier af Isefjordmesteren. Kun et par stykker kan ses.

Skuldelev kirke: kalkmalerier af ukendte mestre.