Home.Byer & steder .Historie.Slotte & herregårde.Kirker.Natur & Geografi.Mad & Drikke.Artikler .

Copyright: Horns-herred.dk I Kontakt  I Webmaster: Søren Bjørn Hansen I  Forfattere: Britter Bjørnholt & Søren Bjørn Hansen

Kirke Hyllinge kirke

 

Højt placeret i landskabet, på hovedvejen mellem 53 mellem Holbæk og Skibby ligger Hyllinge Kirke. I dag ligger kirken i udkanten af Kirke Hyllinge by omgivet af åbne marker mod syd og vest og parcelhuskvarterer mod nord og øst, men oprindeligt lå kirken et stykke uden for byens centrum. Denne placering er bemærkelsesværdig, idet kirkerne normalt havde en central placering i byerne og det har ført til mange spekulationer om årsagen.

Placeringen har i tidernes løb været forsøgt forklaret på forskellige måder. En af dem går på at kirken, der oprindeligt lå i byen, blev flyttet af trolde. En anden forklaring går på at en uenighed om kirkens placering blev løst ved at binde to tyrekalve sammen til hinanden og på det sted de blev fundet døde, anlagde man kirken. Andre mere saglige forklaringer går på at placeringen skyldes at man indgik et kompromis og byggede den på grænsen mellem Hyllinge og Karlebys marker.    

Når man ser på det omkringliggende landskab, er placeringen indlysende, idet kirken ligger på et af de højeste punkter i området, hvilket tyder på at placeringen, ud over at ligge i nærheden af beboerne i Hyllinge by, også har fungeret som pejlemærke i landskabet. Sejlende på de to fjorde Roskilde- og Isefjorden der omgiver Hornsherred har således kunne bruge kirkerne som pejlemærke.

 

Historie

Kirken har det største romanske kirkerum i området, men ingen oplysninger forklarer os hvorfor. Den ældste del af kirken stammer fra tiden omkring 1100 og er en af de ældste stenkirker på Sjælland. På ydersiden af apsis ses en rundbuefrise, som sammen med kalkmalerierne er med til at tidsfæste bygningen. Der har oprindeligt, ligesom i Rye kirke, været et cirkelrundt vindue mod øst. Den oprindelige kirke består af kirkeskib, kor og apsis. Materialet er frådsten og en mindre del kløvede kampesten. Senere er der bygget et tårn med to spir ligesom i de nærliggende Tveje Merløse, Fjenneslev og Kirke Såby. Man formoder, at der har været to eller tre arkader ind mod kirkerummet, og ovenpå et galleri til herskabet. I senmiddelalderen er der blevet tilføjet et sakristi på korets nordside.

I 1761 styrtede de to spir ned under en klokkeringning for en druknet mand og fem personer blev dræbt. Efterfølgende foretog man en større ombygning og det nuværende tårn blev opført. Kirken tilhørte herregården Ryegård, og ejeren betalte ombygningen. I 1910 overgik kirke til selveje

 

Seværdigheder

De ældste kalkmalerier stammer fra 1100-tallet og er udført umiddelbart efter kirkens opførelse. Stilen er byzantisk, altså inspireret af den græsk ortodokse kirke. Malerierne befinder sig i korbuen og forestiller Maria. Der findes et fotografi af maleriet fra 1912 og det er sandsynligvis den første danske farvedokumentation. Når man sammenligner det med korbuens Maria i dag, er det let at se, hvordan tiden er gået ud over maleriet. Maria er placeret i en medaljon, som på hver side er forbundet med to mandsmedaljoner. Den ene er Andreas, mens den anden ikke er identificeret.

Der findes flere kalkmalerier. Vi er rykket ca. 350 år frem i tiden til ca. 1460, og ind i gotikken. Nu er det Isefjordsværkstedet, der dekorerer. Billederne fortæller hver sin historie, og de er hægtet sammen af en stjernehimmel. Billederne blev i 1929 fotograferet og registreret af Rothe fra Nationalmuseet. I kirkens pjece kan man se såvel de gamle som de nutidige billeder, og selv sammenligne! I lighed med den byzantinsk inspirerede Maria, er det også tydeligt, at billederne af Isefjordsmesteren har taget skade - nogle af dem er næsten forsvundne. Det bedst bevarede er det, hvor Skt. Peter og en engel fører de frelste sjæle op til himmelborgen. Et andet mere morsomt billede forestiller den norske konge Olaf. Han er på et skib i forbindelse med et væddemål med sin bror, hvor vinderen vil vinde kongeriget. Ved siden af kongen hænger en søsyg mand ud over rælingen og brækker sig ned til fiskene.

Døbefonten er en del af det oprindelige inventar, og den er typisk for stilen. Ligesom mange andre fra den tid, har den været malet i stærke farver.

Krucifikset stammer fra begyndelsen af 1500-tallet. Det har været malet op 1700-tallet, og igen i 1945 (efter 1700 stilen).

Altertavlen stammer fra 1630 og er af bruskbarok stil med basunengle, fede børn m.v. Denne stil er kendetegnet med de mange krummelurer (ligesom brusk i øret). Kirken tilhørte dengang kronen og Christian d. 4. har foræret den til kirken.

Pengeblokken (kirkebøssen) fra 1700-tallet står i tårnrummet, og fungerer stadig efter hensigten.

Da en del af kirken styrtede sammen i forbindelse med sammenstyrtningen af tårnene i 1761, er størstedelen af inventaret efter denne tid.

Bag alteret står et morsomt bevis for skikken med at præsteenker giftede sig med deres afdøde mænds efterfølgere. Det er en mindetavle over fire præster og deres i alt to koner.

De to klokker stammer fra henholdsvis 1598 og 1830.